Vi har haft en tradition med at støtte godgørende formål i rigtig mange år. I stedet for at tage en ekstra øl eller sodavand efter runden, donerer vi i stedet pengene til godgørende formål.
2023 Donationen for år 2023 går til Propa – Prostatakræftforeningen.
PROPA arbejder for, at prostatakræft i Danmark forebygges, opspores og bekæmpes efter de højeste internationale standarder. PROPA arbejder også for, at mænd med prostatakræft og deres pårørende rådgives uvildigt om muligheder for behandling og om at realisere et godt liv.
Læs mere på https://propa.dk/
2022 Donationen for år 2022 går til Børn og unge afdelingen, Regionshospitalet Randers.
Børn og Unge afdelingen er indrettet til og for børn. De arbejder tæt sammen med børn og forældre for at afklare barnets sygdom og bedre situationen.
Der blev i år indsamlet 4.000 kr ind som blev doneret til afdelingen.
Tak for din deltagelse.
Tryk på billedet nedenunder for at se bemærkningen fra afdelingen.
2021 Donationen for år 2021 går til Hjerteforeningen https://hjerteforeningen.dk/
Der blev i år indsamlet hele 7.000,- kr ind som blev doneret til Hjerteforeningen.
Hjerteforeningen kæmper for det hjerte der slår i os alle, lige fra forskning i hjerte-kar-sygdeomme, forebyggelse af hjertesygdomme og livreddende behandlingsformer.
2020 Donationen for år 2020 går til Foreningen Selvhjælp Randers.
Vi drenge fra Golfing Gents har i år doneret 6.000,- til Selvhjælp Randers.
Selvhjælp Randers hjælper kriseramte børn, voksne og familier.
På billedet ses lederen af Selvhjælp Randers, Majbritt Bargsteen, i midten. De hæklede dukker er “ Lytte Lamaer” som børnene får udleverede og betroer sig til i livets krise ….
Fortsæt det gode arbejde Selvhjælp Randers
2019 Donationen for 2019 går til fordel for Julemærkehjemmet i Hobro.
Vores årlige indsamling blev i år kombineret med en anonym donation, hvorfor vi i dag kunne overrække et samlet beløb på hele kr. 21.450,00 til Julemærkehjemmet Hobro. Julemærkehjemmet har årligt ca. 240 børn boende i et 10 ugers forløb. I gør et fantastisk stykke arbejde Lise Claesson og Co …..Stor respekt for det ?
På billedet til venstre ses Forstander Lise Claesson, nogle dejlige søde unger og tre Gents.
2017 vi støtter KNÆK CANCER med kr. 6.000
I år 2016 fik vi samlet hele 4.970,00 kr ind til KNÆK CANCER efter runden den 1. oktober 2016 (RGK) …det er rørende og helt fantastisk ….
29-10-2016 Sidste nyt – Der er blev indsamlet kr 6.000,- ind til KNÆK CANCER som blev indtelefoneret til det store Knæk Cancer show på TV2.
I år 2015 støttede Randers Kommunes ”sorg gruppe” arbejde.